Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix 2017

Regeringen klar til forbud mod omskæring

Mens landets borgmesterkandidater venter spændt på kommunalvalget, er regeringen nu klar med et nyt lovforslag: Aldersgrænse for mandlig omskæring.

De to forslagsstillere, børne- og socialminister Mai Mercado og sundhedsminister Ellen Trane Nørby, har de seneste 4 måneder deltaget i adskillige møder med Børnerådet, Børns Vilkår, Lægeforeningen, Intact Denmark og ikke mindst overlæge Morten Frisch, som har udtalt sig meget kritisk om mandlig omskæring. Og nu er de to ministre altså klar med deres forslag, der de facto vil forbyde omskæring af drenge som endnu ikke er fyldt 18.

– “Vi mener grundlæggende set, at ethvert individ har ret til et liv uden fysiske krænkelser. Man har tidligere troet, at der var medicinsk indikation for at foretage enhver form for omskæring af drenge, men det viser sig at være fuldstændig misvisende udtaler Ellen Trane Nørby og fortsætter:

-“Så vi mener ikke, der er noget validt argument for at voksne skal have ret til at udføre dette overgreb på små børn.”

– “Jeg var i tvivl førhen, da jeg havde betænkeligheder med, hvad vores jødiske medborgere ville sige til forslaget. Vi ved, det kan være en kilden sag for nogle, men vi mener, at hensynet til barnets ve og vel må have forrang i forhold til kulturelle særhensyn”, forklarer Mai Mercado.

I henhold til straffelovens § 245 er det allerede forbudt at omskære piger, og når forslaget er blevet færdigbehandlet, vil danske drengebørn være ligestillet med pigerne på dette område.

Op til flere jødiske familier benytter sig allerede af ritualet Brit Shalom, hvor navngivningen af drengebarnet ikke omfatter omskæring, så det kommende forbud vil ikke få negative følger for det jødiske mindretal.

Fra og med januar 2018 bliver Danmark derfor første land i verden, der tager den endegyldige konsekvens af FN’s børnekonvention.

Christian Jahnsen Forfatter