Foto: Facebook

Anna Mee Allerslev vil gøre København til international LGBT-hovedstad

Anna Mee Allerslev har ikke været aktiv i den offentlige debat, siden hun valgte at trække sig som borgerrepræsentant og borgmester i København. Men nu er den tidligere politiker tilbage i den offentlige debat.

Anna Mee Allerslev er nemlig gået i spidsen for et udvalg, der forsøger at få det internationale Gay Pride, også kendt som World Pride, til fremover at skulle afholdes i København, efter det lykkedes at få arrangementet til København i 2021. Udvalget vil i den anledning også sikre at København får titlen som international LGBT-hovedstad.

Forperson for LGBT Danmark, Søren Laursen, ser også mange positive muligheder, hvis det lykkes at gøre København til international LGBT-hovedstad.

– “Det ville være en fantastisk mulighed, ikke blot for København, men også for resten af Danmark til at vise hvor åbent og progressivt land Danmark er. Derudover vil det også betyde, at der ville komme ekstremt mange turister til København i forbindelse med selve World Pride”, siger Søren Laursen.

Det tyder dog på, at der først kommer en afgørelse på udvalgets forslag, efter at København har afviklet World Pride i 2021.

Christian Jahnsen Forfatter